Nu hvor jeg er her hjemme og ikke laver de helt store krumspring...
I Onsdags ( 1.9.2010 ) i sidste uge snuplede jeg over en papkasse på jobbet... eller rettere båndet som havde holdt låget fast på papkassen under transporten... låget var taget af kassen og og lagt ved siden af kassen... dette dannede en lykke af båndet som havde holdt låget på plads... den lykke lå der hvor vi i butikken går frem og tilbage for at hente ting til kunderne. og da jeg gik der med mine sandaler på, hang jeg fast i den lykke... jeg lavede nogle fakter for at slippe af med båndet og således ikke falde... men båndet sad fast om min ankel, og det hjalp ikke at tage fat i reolen... jeg tænkte næsten samtidig på alle de ting som lå på den, som jeg ville få ned i hovedet hvis jeg hev fat i den... så jeg lod være med at hive fat... og tog fra på gulvet med mine hænder... men ondt gjorde det i min hofte og ryg, da jeg var færdig med mit stunt... det er utroligt så mange tanker der kan nå igennem en i løbet af meget kort tid når man er ved at falde... eller andre tilsvarende ting... ja jeg syntes jo nærmest at jeg tænkte 1000 tanker...
Min første tanke da jeg havde lavet det, var jo ÅÅÅÅÅÅÅH NEJ... det skete bare ikke... og der må ikke være sket noget... for jeg har jo lige gået sygemeldt pga. en operation... og været så uheldig at være ramt af en virus efter jeg er kommet tilbage på jobbet igen... så det med min ryg det håbede jeg på var overstået når jeg havde slappet af på min fridag!!!... men ak... så nemt gik det ikke...
Jeg Havde møg ondt resten af dagen på jobbet... heldigvis manglede jeg kun ca.30 min.til 1 time af den dag... så det var ikke meget... og i det at jeg havde fri om torsdagen ( 2.9.2010 ) , tænkte jeg at jeg kunne slappe lidt af der og at det så var overstået... men næh nej... det var det ikke... for jeg sov stort set ikke... pga. det gjorde ondt... og selv om jeg tog panodiler så hjalp det intet...
Fredag ( 3.9.2010 ) ringede jeg til lægen... og hun syntes det var en god idé at tage en smut forbi kirupraktoren... og der havde jeg allerede bestilt tid som det første... så det var heldigt... og så sagde hun at hvis ikke det blev mærkbart bedre efter at have været hos hende, så skulle jeg holde mig i ro i hvert fald i en uge og højst sandsynligt også længere tid. pga. jeg så havde en fiber springning... jeg spurgte lidt nysgerrigt til om ikke kun det var noget som man fik i knæ og ankler som idrætsskader?... da jeg jo aldrig har haft sådan noget før. men nej det er det ikke... hun forklarede at det var noget man fik hvis man forstrakte en muskel... og at i det at den var revet i så skulle den holdes i ro så den kan gro sammen igen... for hvis man overbelaster den så vil man rive op i såret igen og igen og det vil dermed ikke hele... og det skal det jo... så jeg satsede på at kirupraktoren kunne hjælpe mig så jeg kunne komme tilbage på jobbet.
Kirupraktoren skuppede noget på plads i hoften som havde sat sig forkert i mit stunt i baglokalet. og gav mig noget massage... det var bestemt ikke behageligt... for jeg var godt øm... av av av... det hjalp lidt med langt fra så meget som jeg havde håbet på... jeg tøffede så ledes stille og roligt hjem igen... og ringede til min chef på vej hjem... og fortalte hende at jeg ikke kom før jeg var frisk igen... så hun vidste hvordan og hvorledes... :-( min chef lød ret sur, fordi at hun ikke kunne undvære en mand på det tidspunkt, samt kommenterede at hun ikke kendte til nogen arbejdsulykke!... hvortil jeg påmindede hende om hændelsen. Det var nemli ikke chefen som var på jobbet da det skete, det var næstkommanderende som var der. og hende havde jeg talt med om det inden jeg gik hjem, og bedt hende om at fortælle det videre.
Griner... både til og fra kirupraktor, kørte jeg som en snegl... syntes at vejene fra frygtelige ujævne... ja det føltes som om der var brosten hele vejen til og fra kirupraktoren... ubehageligt... alle de ujævnheder gjorde vildt ondt i min ryg... så jeg lå og kørte imellem 30-40km. i timen til og fra kirupraktoren... og troede samtidig jeg skulle dø... griner... ej... jeg kan godt grine af det nu... hvor jeg ser tilbage på det... men for pokker, det var slet ikke sjovt i situationen... griner... for efter jeg havde været til kirupraktor skulle jeg til apoteket og hente smertestillende medicin... så jeg kunne være til igen... og jeg kunne ikke tage en så det gik bedre på vej hjem... for jeg må ikke køre bil når jeg har taget dem... såååå jeg kørte videre i mit eget langsomme tempo... smiler... man ligger først rigtigt mærke til rundkørslerne og alle de andre ujævnheder når ens ryg laver ballade... men det går over igen... så det ser jeg frem til!!!...
Håber i der ude er mere heldige en mig for tiden... smiler... ;-)
