Den første dag i et nyt liv...

"I dag har jeg meget på hjertet"...

For et godt stykke tid siden tog jeg en drastisk beslutning om at ændre noget i mit liv... eller rettere jeg blev nød til, at overveje livet frem over meget nøje...

I det at jeg har haft PCO igennem et flere år... har jeg i meget lang tid haft svært ved at holde vægten... ikke pga. jeg spiser vildt og uhæmmet... men pga. lige gyldigt hvor meget diæt jeg er på så tager jeg på... der er selvfølgelig dage hvor jeg kun tager 100 gr. på... men jeg tager stadig på... og dette er ikke sjovt... når man lever på en evig kur... uden at der sker noget... det er vidst noget med at kroppen ikke kan mærke at jeg producerer insulin, og derfor bliver ved med at overproducere dette (overproduktion) og det gør at man tager kiloerne på... på en anden måde end normalt. dette gør også at de er næsten umulige at smide af igen...

Min læge har sagt til mig at jeg skal tabe mig for ikke at få sukkersyge... da det peger i den retning nu... og dette ville være skræmmende for mig i det at jeg ikke kan tåle kunstige sødemidler... derfor ville sukkersyge også betyde for mig, at jeg stort set intet ville kunne spise... derfor har jeg i fredags d. 19.3.2010 været en smut på hamlet og fået lavet en gastrisk baypass... Jeg syntes dette var en meget stor beslutning... men i mit tilfælde vil det betyde at jeg vil kunne spise meget mindre end normalt og føle mig mæt... samtidig med at kroppen ikke optager næringen på samme måde fremover. dvs. samtidig med at jeg kun kan spise meget lidt af gangen, så optager kroppen også kun næringen af en del af den mad jeg spiser... og dette gør at jeg vil kunne holde min vægt, og forhåbentlig slippe for sukkersyge... håber jeg...

Selve operationen er en kikkertoperation. og jeg har derfor 5 huller i maven hvor hvert hul er sat sammen med klips... tjaaaa.... jeg ligner nærmest en frankenstein... griner...

Inde under hvert plaster gemte der sig dette syn...

Det ser måske lidt vildt ud... meeeeen det føles nu rigtigt nok... det klør lidt men det er jo kun tegn på at sårene er ved at heles...

I dag er min første rigtige dag på diæt mad... dvs. jeg i de første to uger skal spise flydende ting... og i bestemt rækkefølge... 1 dl. pr gang og 25 gange om dagen... det er en hel bedrift i sig selv... nøj hvor jeg kæmper for at nå det... det er slet ikke så nemt med en helt ny lille mave...

Det jeg spiser for tiden er tomat suppe, proteindrik, kaffe, Juice og smoothie... det er ikke noget som er helt vildt spændende... meeeeen det mætter fint...

Jeg er så heldig at have en kæreste som hjælper mig på alle måder.... han var der for mig inde på hospitalet, ja han sad faktisk ude på gangen og ventede på at jeg kom ud fra operationen/ opvågningsstuen.... sammen med min veninde... selvom jeg ikke var ret frisk da jeg kom ind på stuen igen så glædede det mig helt enormt at de var der... mere end de aner... ;-) 

Hmm... tilgengæld så har jeg ikke hørt fra min mor før her til aftens hvor hun skrev en sms kl.18,35... det er jeg lidt skuffet over... tænk jeg har dejlige venner og kollegaer som bare har skrevet og spurgt til mig både før og efter operationen osv. osv... og dermed været meget deltagende... og så er der min egen mor... hun har allerede sendt en sms her til aftens... 2 dage efter operationen... tja... jeg er ikke imponeret!...  Mine svigerforældre derimod har været meget hjælpsomme... og passet dyrerne imens vi har været væk fra hytten... det er også en kæmpe hjæp at vide at vores dyr har det godt... når man ikke selv er hjemme...

Venner er den familie man selv vælger... men det er ikke ensbetydende med at dem som er i familie med, kan få lov til at træde på en, som det passer dem, uden at der er en konsekvens...